Opnå flere fordele med en carport eller garage

At have en carport eller en garage, hvor du kan parkere din BMW E90 eller en anden bil, er en fordel. Men hvilke fordele er der ved en carport eller en garage? Det kan du læse mere om herunder.

Slip for at skrabe ruder og en meget varm bil

Du får en del fordele ved at have din bil i enten en carport eller en garage. Du kan for eksempel sove lidt længere om morgenen, når det er vinter, og sneen daler ned fra himlen. Du skal nemlig ikke stå tidligere op for at nå at skrabe alle ruderne på din bil, så du kan se, når du skal køre ungerne i skole og dig selv på arbejde.

Om sommeren vil din bil heller ikke være nær så varm at sætte sig ind i, når solen skinner fra en skyfri himmel. Garagen eller carporten beskytter din bil fra direkte sol, der opvarmer bilen. Du kender det sikkert, at det kan være svært at holde på rattet, fordi det er blevet yderst varmt, når bilen har holdt lige i solen.

Beskyt din bil på bedste vis

Din bil bliver også beskyttet på bedste vis, når den holder i en carport eller i en garage. Den holder som sagt ikke direkte i solen, hvilket kan medføre en afbleget bil over tid. Du risikerer heller ikke at komme ud til en skadet bil en vintermorgen, hvor det er glat, og en anden bil har kørt ind i den.